Neela Maria Sris

Iværksætter, klinisk psykolog og samfundsdebattør, Encounter
Neela Maris Sris

Neela Maria Sris er iværksætter, klinisk psykolog og samfundsdebattør. I 2017 stiftede hun den landsdækkende psykologvirksomhed Encounter, som hun selv har bygget op fra bunden.

Neela stiftede Encounter med en vision om at aftabuisere psykologhjælp og samtidig gøre terapi tilgængelig for alle. Ud fra faglige ambitioner om at kunne tilbyde solid og effektiv terapi, har hun udviklet et manualbaseret pakkeforløb, som er solgt til flere sundhedsforsikringer.

I dag er Neela fortsat direktør og chefpsykolog i Encounter, samtidig med at hun varetager virksomhedens daglige ledelse af cirka 40 medarbejdere såvel som forretnings- og konceptudvikling.

Neela er desuden ekstern lektor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet samt tidligere ekstern lektor på Institut for psykologi på Københavns Universitet.