Sådan får du kunderne til at komme til dig på LinkedIn

Den moderne beslutningstager er blevet digital superbruger og tager nu i snit 60 procent af købsprocessen selv, blandt andet gennem brugen af Google og de sociale medier. Dermed er kundernes købsproces under stor og hastig forandring, og vi kan som virksomhed ikke længere nå igennem til kunderne på samme måde som tidligere.

Det betyder at kunderne selv kan klare store dele af den indledende købsproces selv. Dette betyder også, at det er sværere end nogensinde at komme igennem til potentielle kunder på telefonen. Et studie fra Accenture viser, at kun 12 procent af indkøbere ønsker at mødes med en salgskonsulent. Virksomheder er derfor nødt til at nytænke deres salgs- og markedsføringsindsatser for populært sagt at nå ind på radaren hos de potentielle kunder.

Hvordan gør du det så?

Leif Carlsen og Eva Sachse fra Social Selling Company vil i løbet af to timer give dig konkrete idéer og forslag til, hvordan du får en professionel og værdiskabende tilstedeværelse på LinkedIn. Det kommer blandt andet til at handle om:

Sådan definerer du en social selling strategi og taktik

Hvad er dit overordnede formål med at være tilstede på LinkedIn?

Hvad indeholder en professionel LinkedIn profil?

Hvad kan du bruge en LinkedIn Company Page til og hvordan gør du?

Hvordan kan du bruge LinkedIn til at markedsføre og brande dig selv og din virksomhed?

Altsammen sker det i et levende og energifyldt sprog, der er til at forstå, og som er meget konkret i forhold til, hvad du kan gøre i lige netop din virksomhed.

Social Selling Company

Mentorer fra Social Selling Company