Dos and dont’s når du rejser kapital

PreSeed Ventures har de sidste 15 år lavet flere hundrede early-stage investeringer i håbefulde virksomheder, som bl.a. Vivino og Trustpilot. Richard og Helle kommer blandt andet til at snakke om, hvad der tænder investorerne, hvornår det bedste tidspunkt for at rejse penge er og hvad der er udslagsgivende for, hvilken valuation man kan sætte på sin virksomhed.

VI KUNNE IKKE GØRE DET UDEN

Vind et discovery lån fra PSV på 500.000 kr.!


Præmien er et fleksibelt finansieringsinstrument til den vindende virksomhed. Vi kalder det en Discovery investering.
Den består af følgende:

Et konvertibelt lån på 500.000 Kr. udstedt af PreSeed Ventures løbende over en 3-årig periode med en årlig rente på 5%

Vores investering er en form for lån. En investering fra PreSeed Ventures er 10 gange bedre end en tur i banken. Hvorfor det, spørger du? Fordi vores lån er skræddersyet til iværksættere og start-up miljøet. Vi vil ikke inddrive gælden ved at tvinge dig til at sælge hverken dit hus, din kone eller din kat. For det første må vi ikke, og for det andet vil vi heller ikke. Discovery-investeringen er din mulighed for virkelig at præstere, og det er ikke meningen, at investeringen skal være en bekymring for dig. Derfor kan det ikke understreges nok, AT DU IKKE HÆFTER FOR DEN PERSONLIGT! Hvis din virksomheder går nedenom og hjem, gør lånet det samme.

Hvis alt går efter planen kommer dit selskab aldrig til at betale pengene tilbage som et lån. Hvis I opnår yderligere investeringer, eller hvis PreSeed Ventures beslutter at investere yderligere i din virksomhed vil vi måske konvertere lånet inklusive renter til equity i din virksomhed. Så kan du betale os tilbage som aktionærer, når du sælger din milliardforretning, eller hvis vores andel bliver købt ud tidligere. Hvis lånet ikke er omdannet til equity er tilbagebetalingsfristen tre år efter, at du har modtaget pengene. Renterne behøver du ikke betale, før du begynder at betale lånet tilbage. Tilbagebetalingsmetoden er justeret til dit firmas kapital. Vi er fleksible, når vi skal blive enige om forholdene – husk, vi vil jo helst have, at din virksomhed bliver succesfuld og ikke ender i en konkursbegæring.

PreSeed Ventures kan konvertere lånet til equity, hvor prisen er den næste investeringsrunde på minimum 2 mio. kr. minus en rabat på 20% eller en pre-money vurdering af firmaet på 10 mio. kr., alt efter hvilken, pris der er lavest.

I bytte for at kickstarte din virksomhed med en halv million kroner, kunne vi godt tænke os en lille rabat, når vi konverterer lånet til equity. Det er normalt i venture capital, at et konvertibelt lån har et loft for værdiansættelsen og en konverteringsrabat. I virkeligheden betyder dette, at vi enten vil få en konverteringsrabat på 20% eller din virksomhed har et loft på værdiansættelsen på 10 mio. kr.


Hvis der ikke gennemføres en ny investeringsrunde på minimum 2 mio. kr. i en periode på tre år, beslutter vi måske at få lånet inklusive renter tilbagebetalt eller konverteret, hvor konverteringsprisen er en post- money valuation af virksomheden på 5 mio. kr. eller værdien på den seneste kapitalforhøjelse i virksomheden, alt efter hvilken, der er højest.

Den her er rimelig ligetil. Hvis du ikke har modtaget yderligere investeringer i de seneste tre år, så beslutter vi måske at konvertere lånet inklusive renter, og prisen vil så være 5 mio. kr. post-money (post-money er værdien af din virksomhed, efter vi har investeret) eller værdien på den seneste kapitalforøgelse, alt efter hvilken pris der er højest.

PreSeed Ventures er Danmarks største og mest succesfulde innovationsmiljø.

PreSeed Ventures har i løbet af de sidste 15 år pioneret tidlige investeringer. PreSeed Ventures rådgiver og finansierer dygtige iværksættere. De har udforsket tusindvis af ideer og teams og er stolte over at have hjulpet flere hundrede på deres rejse.  PreSeed Ventures fortsætter med at lede branchen og afsøger hvert år et væld af startups med potentiale for at påvirke fremtiden.

PreSeed Ventures har et strategisk samarbejde med Danmarks største early-stage investor, venturefonden SEED Capital, hvilket baner vejen en langvarig relation imellem PreSeed Ventures, SEED Capital og Danmarks dygtigste iværksættere fra ide til exit. PreSeed Ventures har spillet en instrumental rolle i at bringe virksomheder som Libratone, Vivino, EpiTherapeutics og Trustpilot til kommerciel succes.

PreSeed Ventures er din tidlige investeringspartner.

Besøg dem her: PreSeed Ventures

Mentorer fra PreSeed Ventures:

Richard Breiter

Helle Uth