Lars Tvede

Co-founder, Nordic Eye
Lars Tvede

Lars Tvede læste i sin ungdom to studier parallelt på hhv. Landbohøjskolen og CBS, imens han medstiftede to mindre virksomheder. Siden har han startet en række virksomheder inden for bl.a. IT/telekommunikation, medievirksomhed, ejendomsudvikling og investering, hvoraf flere har vundet internationale priser.

Sideløbende har Lars skrevet en del anmelderroste bøger om bl.a. børshandel, nationaløkonomi, kriseteori, kreativitet og informationsteknologi, som sammenlagt er udgivet i over 50 oplag og på 11 sprog. I bogen The Guru Guide to Marketing er han listet som en af verdens førende tænkere indenfor marketingstrategi.
I efteråret 2016 startede han sammen med Peter Warnøe venture kapital selskabet Nordic Eye, som i sit første fulde år, 2017, udbetalte over 100% udbytte. Samme år udgav han sammen med Mads Faurholt Jørgensen bogen “Iværksætter – hvad vi lærte af at starte 30 virksomheder”.