Mads Faurholt

“At rejse er at leve” er et kendt begreb, men Mads plejer at bruge mottoet “at fejle er at leve”. Over de seneste par år har Mads bygget virksomheder der har en markedsværdi på flere milliarder. Mads har begået mange fejl, og ifølge eget udsagn gør han det stadig dagligt. Hør Mads’ inspirere fortælling om de mange fejl, og hvordan det har hjulpet hans iværksætterkarriere. Lyt, lær og bliv inspireret!

“At fejle er at leve” Mads Faurholt, 2018

Han er kun 31 år, men har allerede et CV, der kan gøre de fleste forpustede. Bacheloren på CBS færdiggjorde han på rekordtid (1 år og 9 måneder), hvorefter han tog sin MBA på MIT Sloan School of Management, en af verdens 10 bedste business skoler. Som resultat blev han den yngste Associate ved McKinsey & Co i Schweitz, CEO for Groupon i Asien med 3.500 mennesker under sig, Global Managing Director og Partner i den tyske internet gigant Rocket Internet, og nu er han CEO og medstifter af investeringsfirmaet Nova Founders Capital, der har rejst over en milliard kroner i kapital. Og så har han været med til at starte over 30 internetvirksomheder de sidste par år. Hans succes er resultatet af hårdt arbejde og et urokkeligt bagland.