Sådan skaber du en vækstvirksomhed – Historien om Hungry.dk

Founder, Hungry, Morten Larsen
Morten Larsen
seed-stage

Tidspunkt: 8. marts 2023 kl. 14.30 - 15.20

Morten Larsen stiftede i 2012 den danske online takeaway-platform Hungry.dk. Som tidligere direktør i Just Eat havde han opbygget et solidt markedskendskab og erfaring til at søsætte en ny online platform for det voksende marked af takeway til danskerne.
I oplægget kan du høre om rejsen med Hungry.dk, fra idéen tog form og til exit i 2021. Morten og hans team brugte især en række samarbejdspartnere til at vækste forretningen – og med stor succes. Morten fortæller om, hvordan han sikrede kapital til sit projekt, hvilke strategier han arbejdede med - og om de mange op- og nedture undervejs.

Om Morten Larsen

Founder, Hungry

Morten Larsen har igennem 25 år arbejdet med digitale ”market places”, og har stået i front for mange af Danmarks stærkeste online brands siden sidst i 90’erne. Han har været salgs-produktchef på dba.dk, direktør i Just Eat, og CEO i Miinto Group.
I 2012 stiftede han Hungry.dk, som han solgte til den globale virksomhed Delivery Hero tilbage i oktober 2021 for et trecifret millionbeløb.

I dag arbejder han som rådgiver, bestyrelsesmedlem, investor og foredragsholder. Han kender alt til drift, strategi, ledelse og hvordan man rejser kapital.