Konrad Kierklo stiftede for 12 år siden modeplatformen Miinto.com sammen med en barndomsven fra handelsskolen.
En idé om at samle de bedste modebutikker i Danmark revolutionerede modebranchen. Miinto har i dag rejst over 200 mio. kr. i kapital, heraf 100 mio. kr. de sidste 12 mdr. Miinto har mere end 200 ansatte, kontorer i 7 lande og sælger tøj for mere end 700 mio kr. om året og vækster med mere end 40% årligt.
Da Miinto blev skabt, kørte Konrad rundt i en Opel Corsa sammen med sin bedste ven for at overbevise butikker om deres drøm. I dag er ambitionen at blive den største modebutik online i først Europa og herefter verden.
Konrad blev i 2016 udnævnt til listen "30 under 30” af finansmagasinet Forbes over de største europæiske erhvervstalenter.