Torben & Mikkel er medejere af virksomheden ZERV ApS, som sælger udstyr til al ketcher-sport i ind -og udland.
I 2021 deltog de i Løvens Høle, hvor Jan Dal Lehrmann og Jesper Buch investerede 2 mio. kroner i forretningen, og siden da har forretningen taget fart.
Verdens hurtigst voksende sportsgren padel kom for alvor til Danmark i 2021 og sammen med etablerede sportsgrene som tennis og badminton har ZERV været i stor vækst gennem de sidste mange år.
Med både Deres private label produkter med navnet ZERV, samt udstyr fra de største sportsbrands såsom Nike, Adidas, HEAD, Wilson, Yonex m.fl. har ZERV drengene for alvor sat sig på markedet for ketcher-sport og kan i dag kalde sig for Nordens største ketcher-sportsforretning.
Forretningen dækker nu over 15 webshops fordelt på 7 lande, samt en fysisk butik i Odense. Målet er at blive Europas førende ketcher-sports univers og det gøres ved at have nicheshops såsom Padelshoppen, hvor man er den ægte ekspertrådgiver over for ens kunder.
Torben & Mikkel er selv gamle elitesportsfolk og ved hvad det kræver at arbejde hårdt for sit mål. I 2025 forventer de at sælge ketcher-sportsudstyr for et trecifret millionbeløb.
Oplev Torben Kulmbak og Mikkel Normann på Seedster:
Fra drengeværelse til millionomsætning: | 6. marts 2025 | kl. 09.00 - 09.50 |