Tidspunkt: 9. marts 2023 kl. 14.30 - 15.20
Anne fortæller om sin rejse med Nordic Female Founders og sin passion for at skabe større diversitet i dansk iværksætteri.
Hun deler ud af sine erfaringer med arbejdet i pre-seed investeringer, samt hvordan man får analyse af data, mavefornemmelse, erfaring og fornemmelse for mennesker til at spille sammen, når man skal investere ind i små virksomheder.
Anne deler ud af sin oplevelser med Løvens Hule, og fortæller om, hvordan det er at gå fra at være bag kameraet som Mia Wagners højre hånd til selv at sidde i den berømte Løve stol og have den afgørende stemme, når der skal investeres.
Om Anne Stampe Olesen
Direktør, Nordic Female Founders
Anne Stampe Olesen er investor og medstifter af Nordic Female Founders, som arbejder for at styrke kvinder og kvinders position i dansk erhverv. I sine år som COO i Freeway-koncernen arbejdede hun tæt sammen med Mia Wagner, og i 2020 stiftede de sammen Nordic Female Founders. Anne er ny løvinde i Løvens Hule i 2023.
Hun brænder for startups, og hun har gennem sine år i branchen talt med mere end 500 af slagsen. Det er hende, der sammen med Mia Wagner afgør, hvor der skal investeres, og hvordan virksomhederne skal skaleres. Det er især B2C e-com markedet, hun har arbejder med. Hun er kendt for sin store faglighed særligt inden for pre-seed investeringer, herunder pitch, finansieringsformer, værdiansættelser, due diligence, efterfølgende afrapportering mm. Hun elsker struktur, hvor hun mener 80% af energien i succesfulde virksomheder skal ligge, og de resterende 20% skal være i kreativitet og forretningsudvikling.