The Clever way – en ny organisationsmodel designet til mennesker

CEO, Clever, Casper Kirketerp-Møller
Casper Kirketerp-Møller
seed-stage

Tidspunkt: 3. marts 2025 kl. 11.00 - 11.50

De fleste virksomheder i dag er opbygget som en magtpyramide, der blev defineret for over 100 år siden. I den periode har verden forandret sig signifikant, men den måde vi organiserer virksomheder på, har ikke.

Er vi kommet til et tidspunkt, hvor vi gentænker den måde vi organiserer virksomheder på, hvor vi ikke længere styrer mennesker fra toppen, men leder hinanden gennem et opdateret menneskesyn?

Vi tager udgangspunkt i Clever, som er vokset fra ingenting til at have opnået en milliardomsætning baseret på en ny lederskabsmodel – medledelse, hvor der ikke er findes chefer og hvor ledelse er gjort til kultur.

Casper Kirketerp-Møller har over de sidste 15 år været med til at skabe Clever, som i dag er en milliardforretning. Før Clever arbejdede han med M&A i London og København.

Casper elsker at se verden fra nye vinkler og har derfor skabt streamningsuniverset til elbiler, genopfundet tankstationen og skabt et bud på fremtidens organisation, hvor vi sætter mennesket fri til at være den bedste version af sig selv.

Privat har han 3 drenge med Zarah, som er medskaber af velgørenhedsorganisationen 5 Skoler, der bygger skoler til børn på flugt, og hvor over 1.000 børn nu går i skole.