Jagten på Likes

Influencer, internetstjerne, Daniel Hoff
Daniel Hof
seed-stage

Tidspunkt: 6. marts 2023 kl. 11.00 - 11.50

Daniel Hoff, også kendt som ‘Hoffe’ eller’ Jyden’, lever af at være en såkaldt influencer og sjov fyr på internettet. Med store profiler på Facebook, YouTube og Instagram har Daniel Hoff været med siden starten, og er en af Danmarks ældste internetstjerner og influencere.

Daniel Hoff har oplevet pludselig at gå viralt og blive kendt (og anerkendt) på internettet. Med tusindvis af følgere, invitationer til glamourøse events og på tour med de kendte har Daniel Hoff i flere år levet i overhalingsbanen, men han har også oplevet, hvad der sker, når man i jagten på dopamin bliver afhængig af likes og popularitet. Når man er evigt fokuseret på, hvor og hvordan man får sit næste fix. Og hvor langt man rent faktisk vil gå for at få sine likes.

Daniel Hoff fortæller levende med både alvorstung dybde og glimt i øjet om sin digitale succes.

Om Daniel Hoff

Influencer, internetstjerne,

Daniel Obenhausen Hoff, (født 1984 i Give) er en dansk influencer, komiker og DJ. Han er særligt kendt for karakterene Jyden og Kaptajn Colat. Han har over 220.000 følgere på tværs af de sociale platforme YouTube, Instagram, TikTok og Facebook.

Han har desuden været konferencier ved L.O.C.'s koncerter, konferencier ved Jelling Festival og deltaget på fænomenet Gulddrengs turné. Desuden er han vært på samtalepodcasten 'Jeg er lige død' under Euroman.

Daniel Hoff er en af Danmarks ældste influencere og internetstjerner. Han har mærket konsekvenserne af at gå viralt på internettet på egen krop.

Vejen ind i komik og influencerverdenen startede tilbage i 2012, da han nåede finalen i Casper Christensens konkurrence 'Danmarks næstsjoveste menneske'. Det førte senere til ansættelse i Casper Christensens bureau Douglas Entertainment.