
Tidspunkt: 6. marts 2024 kl. 18.00 - 18.50
Under emnet "Det Gode Liv" giver Christian Stadil og Jesper Buch et underholdende, tankevækkende og lærerigt indblik i de vigtige overvejelser, som kan hjælpe med at holde fokus og motivationen oppe i et travlt arbejdsliv. Få deres bedste råd til at drive virksomhed og samtidig huske sig selv undervejs.
Om Jesper Buch
Stifter, Just-Eat
I år 2000 stiftede Jesper Buch Just-Eat - en af verdens største e-handelssucceser.
Jesper og hans portefølje har været direkte eller indirekte involveret i omkring 20 serie A-finansieringer, B-finansierer en C-finansiering såvel som mange seed- og bridge-finansieringer.
Han har vundet en lang række priser, og i 2015 blev han udnævnt som nr. 27 på WIREDs top 100 liste over de mest indflydelsesrige teknologiske mennesker i verden.
Han har desuden udgivet flere bøger, heriblandt andet bogen "Kick-Ass - fra kælder til milliard”, der er hans personlige historie om de 10 år, det tog at bygge Just-Eat.
Jesper har desuden været løve i Løvens Hule på DR1 igennem otte sæsoner.
Om Christian Stadil
CEO & Ejer, THORNICO
Christian Stadil er CEO og ejer af THORNICO, et globalt konglomerat med over 150 virksomheder på tværs af brancher – fra fødevarer og fødevareteknologi til emballage, ejendomme, sport, mode og investeringer i startups.
Han er især kendt for sin succes med hummel, som han overtog i 1999 og udviklede til et internationalt brand. Med rødder i sportens verden engagerer hummel sig også i projekter i nogle af verdens brændpunkter – bl.a. i Sierra Leone og tidligere Afghanistan – drevet af visionen om at "Change the World through Sport".
Christian er ophavsmand til forretningsfilosofien Company Karma, en nytænkende tilgang til bæredygtighed, branding og ledelse med fokus på purpose.
Han er desuden Æreskonsul for Bhutan, det buddhistiske kongerige i Himalaya, og har gennem årene været engageret i en række tænketanke, råd og kommissioner. I dag er han bl.a. næstformand for DBU’s Kvindefodboldkommission. Tidligere har han været Adjungeret Professor ved CBS med fokus på kreativt lederskab og er medforfatter til flere bøger.
Privat er han gift med Alice Rosenkrantz Stadil, far til fire, medlem af Eventyrernes Klub, en garvet bjergbestiger, kampsportsudøver med en Ving Tsun teknikkergrad, litteraturnørd, kunstsamler, champagne entusiast og indehaver af sin helt egen champagne: Stadil et Stadil - LE NON MOI.