
Tidspunkt: 3. marts 2025 kl. 10.00 - 10.50
Hvad nu, hvis du med enkle strategier kan skabe mere arbejdsglæde, bedre resultater - og mere overskud i hverdagen ? Det hele starter med dig og den energi du har til rådighed. Vi kender nok allesammen følelsen af at have flere opgaver end vi har til energi til.
I den moderne verden har vi alt for stort fokus på vores tid. Timer og minutter, men meget lidt fokus på hvor meget energi, vi har til rådighed.
Vi kan ikke lave om på det faktum, at der er 24 timer til rådighed i døgnet, men vi kan få mere energi. Den energi vi skaber bliver afgørende for den tid, vi har til rådighed. Alle handlinger og gøremål trækker dagligt energi fra dit personlige batteri. Er batteriet lavt, eller slidt, får det konsekvenser. Både for dine resultater, men også i dine relationer og din daglige livsglæde.
I oplægget undersøger vi sammen på, hvordan du kan gøre dit personlige batteri større, og hvordan du kan forvalte din energi bedre. Lykkes du med at knække denne kode, vil du opleve mere glæde, mere fokus, bedre resultater - måske endda den hverdag du ønsker dig.
Om Nicolai Moltke-Leth
Jægersoldat og ledelsesekspert,
Nicolai Moltke-Leth er sociolog, master i positiv psykologi og tidligere jægersoldat. Han har gennemlevet fysiske og mentale udfordringer, kun de færreste tør drømme om.
Fra officer i Jægerkorpset, har han gennemført Paris-Dakar, besteget bjerge i Himalaya, Europa og Afrika og fuldført verdens hårdeste udholdenhedskonkurrencer Eco-Challenge og Raid Gauloises. Nicolai har afprøvet lederskabets mange facetter som officer i militæret, skoleleder i uddannelsesverdenen, kaptajn på et sportshold og som iværksætter og leder i sin egen virksomhed.
I 2007 grundlagde han True North, som har hjulpet mere end 40.000 teenagere med deres personlige lederskab og sociale kompetencer. I 2013 stiftede han True North Efterskole som har til formål at være et pædagogisk fyrtårn, for hvordan man kan klæde unge mennesker på til det 21 århundrede.
True North seneste tiltag er Young Professionals som fokusere på at træne unge medarbejdere (16-30 år) i virksomheder i personlige og sociale kompetencer til at indgå i et professionelt fælleskab.
Nicolai store erfaring med udviklingen af livsledelse kommer også ledere og medarbejdere til gode både i det offentlige og private igennem True North Leadership.