Træn til livet

Stifter og Ejer, Hørlykke Performance, Rikke Hørlykke
Rikke Hørlykke
seed-stage

Tidspunkt: 9. marts 2023 kl. 12.00 - 12.50

Da Rikke Hørlykke sagde farvel til tophåndbolden, blev hun spurgt, hvad hendes nye drømmejob var. Hendes svar var, at det ikke fandtes.

Siden hun var fem år gammel var det håndbolden, der havde fyldt alt i hendes liv. Hvordan kunne hun bruge sine mange år som eliteatlet og hendes utal af uddannelser og joberfaringer til at skabe sig en ny tilværelse? Hun kvittede livet som lønslave, skabte sit eget job og blev chef i eget hus....

Svaret fandt hun, da hun reflekterede over de kompetencer, hun havde tilegnet sig over årene. Hun havde en kæmpe evne til at motivere og inspirere andre. Det blev startskuddet til et liv som iværksætter og i 2013 stiftede hun virksomheden Hørlykke Performance og i 2020 selskabet Hørlykke Performance Online. Her hjælper hun som træner og coach helt almindelige mennesker til at blive stærkere og sundere, så de kan leve det liv, de gerne vil, og opnå en god livskvalitet gennem hele livet.

Rikke Hørlykke fortæller om passionen ved at gøre en forskel for andre mennesker i et Q & A foredrag om rejsen fra eliteatlet til iværksætter – om at have høje ambitioner - også på andres vegne, en ukuelig tro på sig selv og trangen til hele tiden at blive ved med at være i udvikling.

Om Rikke Hørlykke

Stifter og Ejer, Hørlykke Performance

Tidligere professionel håndboldspiller som har vundet OL, EM, DM, Champions League m.fl. gennem sin karriere.
Stifter og ejer af Hørlykke Performance som driver coaching, personlig træning og elsker at bidrage med at flytte det ambitiøse menneske til en bedre udgave af dem selv - både mentalt og fysisk.
Rikke fungerer desuden som TV-vært, podcast vært og som kommercielt ansigt udadtil, men er gået all in på etableringen af det digitale univers Hørlykke Performance, by Rikke Hørlykke, til den ambitiøse forbruger, der gerne vil investere i sig selv.
Rikke elsker at være i konstant udvikling, reflekterer hver dag og er dybt afhængig af at bevæge sig og omgås med mennesker, der inspirerer. Det giver hende energi.