Sådan skaber du værdi gennem dit netværk

Administrende direktør, SMVdanmark, Jakob Brandt ,
Netværksdirektør og facilitator, SMVdanmark, Henrik Busch
Jakob Henrik
workshop-arena

Tidspunkt: 3. marts 2025 kl. 12.00 - 12.50

Du hører det ofte: Dit netværk er guld værd. Men hvordan opbygger og vedligeholder du det værdifulde netværk? Og hvordan bruger du helt konkret netværket til at flytte din virksomhed i den rigtige retning.

Oplev SMVdanmarks adm. direktør Jakob Brandt i en dialog med netværksfacilitator Henrik Busch om dette. Og få konkrete værktøjer med hjem.

Henrik har en lang karriere bag sig med stillinger som bl.a. CEO i Magasin du Nord, kommerciel direktør i Københavns Lufthavne og intet mindre end 60 bestyrelsesposter.

Jakob lever af sine kontakter og sit netværk, når han hver dag bygger bro mellem medlemsvirksomheder, journalister, politikere og andre interessenter i kampen for at sikre bedre vilkår for de små og mellemstore virksomheder.

Om Jakob Brandt

Administrende direktør, SMVdanmark

Jakob Brandt er SMVdanmarks adm. direktør og har det overordnede ansvar for SMVdanmarks udvikling og arbejde for at forbedre vilkårene for små og mellemstore virksomheder.
Han har ansvaret for SMVdanmarks politiske arbejde og er de små og mellemstore virksomheders stemme i den offentlige debat.
Jakob står også i spidsen for arbejdet med at samle flere små og mellemstore virksomheder og organisationer under SMVdanmarks paraply.

Jakob Brandt er de små og mellemstore virksomheders (SMV’ernes) stemme på Christiansborg og i medierne. For bedst muligt at kunne vejlede politikere og embedsmænd til at skabe de bedste rammer for at starte og drive virksomhed, er det vigtigt, at Jakob har fingeren i jorden og ved hvad der sker af godt og skidt i iværksætterdanmark.

Hvis din opstart skulle have været lettere, hvad skulle så have været anderledes?

Book en On2One og fortæl din historie med ris, ros, succeser og frustrationer. På den måde kan du være med til at hjælpe dig selv og fremtidige iværksættere med at gøre Danmark til et bedre sted at drive virksomhed.

Jakob har ud over et politisk netværk også et kæmpe netværk i erhvervslivet og blandt medier og centrale organisationer. Måske han kan åbne en relevant dør for dig.

Endelig kan du også booke en One2One, hvis du vil høre mere om hvad SMVdanmark er for en størrelse, og hvordan din bundlinje kan blive større som medlem af SMVdanmark.

Book en One2One, så bytter Jakob din historie for en øl.

Billedkreditering: Ulrik Jantzen

Om Henrik Busch

Netværksdirektør og facilitator, SMVdanmark

Henrik Busch er en erfaren netværksdirektør og facilitator, der gennem sin karriere har opbygget et dybt og omfattende netværk blandt danske erhvervsfolk. De seneste 15 år har Henrik ledet over 50 netværksgrupper, hvor han har arbejdet tæt sammen med mere end 750 medlemmer.
Hans evne til at skabe stærke relationer og forbinde mennesker på tværs af brancher, gør ham til en uvurderlig sparringspartner og en vigtig ressource i dansk erhvervsliv.

Henrik har en solid baggrund fra ledende roller i nogle af Danmarks mest prominente virksomheder, herunder Københavns Lufthavne og Magasin du Nord, hvor han har haft ansvar for væsentlige strategiske og kommercielle opgaver. I dag bringer han sin ekspertise i spil som rådgiver, bestyrelsesmedlem og strategisk sparringspartner, hvor han bistår med vækststrategier, relationsopbygning og organisatorisk udvikling.

Som en del af SMVdanmark arbejder Henrik målrettet for at styrke små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, særligt gennem udvikling af netværk for ejerledere og iværksættere.

På Seedster 9.0 i Marbella vil Henrik repræsentere SMVdanmark med det klare mål at tiltrække nye medlemmer og fremme deltagelsen i SMVdanmarks netværk, der er skræddersyet til ejerledere, entreprenører og skaleringsparate virksomheder. Med sin erfaring fra SMVdanmark og F5-netværket, hvor han i dag arbejder som netværksdirektør, har Henrik et særligt fokus på at hjælpe virksomheder med at navigere i tidens udfordringer, herunder ESG, digitalisering og compliance, og han er kendt for sin evne til at facilitere værdifulde diskussioner og forbindelser, som kan omsættes til konkret vækst.

Henrik tilbyder desuden one2one sessions hele ugen på Seedster 9.0, hvor han stiller sin viden og sit store netværk til rådighed for både eksisterende og potentielle medlemmer af SMVdanmark.

Med sin passion for at udvikle mennesker og organisationer samt en praktisk og resultatorienteret tilgang til både ledelse og strategi, repræsenterer Henrik Busch et væsentligt aktiv for SMVdanmark. Han har gennem årene hjulpet over 250 virksomheder med forretningsudvikling og strategisk sparring, og har derved positioneret sig som en afgørende faktor for vækst og succes i dansk erhvervsliv.

På Seedster 9.0 ser Henrik frem til at møde og inspirere nye virksomheder til at blive en del af SMVdanmarks dynamiske fællesskab.