Tidspunkt: 6. marts 2025 kl. 11.00 - 11.50
Vil du have løn fra en fond, mens du bygger dit startup? Hvad med 200.000 kr. til at udvikle din prototype? Eller 50.000 kr. til rådgivere, når du skal ekspandere til Tyskland?
I Danmark og EU findes der et hav af fondsmidler til startups. Dette kaldes også soft funding, fordi det giver mulighed for at få penge uden at skulle afgive equity eller betale pengene tilbage.
Så hvordan finder du disse fonde? Hvilke skal du søge? Og hvordan skriver du en god ansøgning?
Alt det kigger vi på i denne workshop, hvor vi afslutningsvis også vil hjælpe dig med at komme i gang med din ansøgning.
Om Nick Traulsen & Andreas Piculell
The Marketing Guy og Edaptio,
Nick Traulsen er partner i marketingbureauet The Marketing Guy og Andreas Piculell er partner i IT-startuppen Edaptio.
Nick hjælper i The Marketing Guy blandt andet med kunder som SOUNDBOKS, Happy Helper, Decofarver, Shaping New Tomorrow (og mange flere) med for alvor at skyde væksten i gang på de sociale medier samt etablere Facebook og Instagram som de primære salgskanaler.
Andreas er uddannet civilingeniør i computer science fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og har startet et hav af forskellige virksomheder inden for software og AI. Han har derudover på tværs af virksomhederne fået tildelt mere end 2 millioner i soft funding til udviklingsprojekter.