Søren Pape - en alternativ leder

Formand, Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen
Søren Pape Poulsen
seed-stage

Tidspunkt: 7. marts 2023 kl. 18.00 - 18.50

Desto større behov du har for at understrege, hvor stor en stor chef du er, desto mindre en chef er du. Dette er udgangspunktet for Søren Papes ledelsesfilosofi, og gennem hans foredrag "Søren Pape - en alternativ leder", vil han dele sine tanker og overvejelser om, hvordan man leder et politisk parti, hvor bl.a. meningsmålinger, medlemstal og god presse er afgørende for personlig succes.

Gennem fortællinger og anekdoter fra en lang karriere i både kommunal- og national politik, vil Søren berette om, hvordan han navigerer som leder i både medvind og modvind, og hvilke værdier der danner grundlag for hans ledelsesstil.

Om Søren Pape Poulsen

Formand, Det Konservative Folkeparti

Mit navn er Søren Pape Poulsen, jeg er 51 år gammel og født og opvokset på mine forældres gård i Vejerslev ved Bjerringbro. Jeg har erfaring fra både det private og offentlige arbejdsmarked, hvor jeg som udlært speditør i flere år arbejdede ved Grundfos, hvorefter jeg blev lærer og senere ungdomsskoleleder på Viborg Ungdomsskole. Herefter blev politik min fuldtidsbeskæftigelse, da jeg fra 2010 til 2014 var Borgmester i Viborg inden vejen førte til murene bag Christiansborg.

Siden 2014 har jeg her været formand og politisk leder for Det Konservative Folkeparti og i november 2016 blev jeg justitsminister i VLAK-regeringen. I august 2022 meldte jeg mit kandidatur som statsminister for Danmark, hvor jeg vil kæmpe for et borgerligt samfund med mere frihed og lavere skatter.