3. marts 2026

11.00–11.50

SEED Stage

Kan man omsætte for 250.000 kr. med kun 10.000 kr. på firmakontoen?

Sidste år satte Nick og Jacob sig for at undersøge, hvor langt de kunne nå på 30 dage med en ny virksomhed, et ukendt produkt og blot 10.000 kr. på firmakontoen. Budgettet skulle dække alt fra kamera, mikrofon og software til grafik og annoncering.

Eksperimentet gik over alt forventning, og i år er de tilbage for at genbesøge det indhold, der gjorde den største forskel i de første 30 dage, samt hvad de har gjort siden. Under oplægget tager de også udgangspunkt i en tilfældig konkret virksomhed fra salen og viser live, hvordan de ville skabe content til netop den forretning.


Om Nick Traulsen & Jacob Krogh

Partnere, The Marketing Guy

Nick Traulsen og Jacob Krogh er fra The Marketing Guy, som er et paid social bureau med base i hjertet af København. På få år har det unge team blandt andet hjulpet SOUNDBOKS, Happy Helper, Decofarver, Shaping New Tomorrow (og mange flere) med for alvor at skyde væksten i gang på de sociale medier samt etablere Facebook og Instagram som de primære salgskanaler.
Bureauet fokuserer kun på sociale medier (Facebook, Instagram, TikTok) fordi de hellere vil være specialister på ét felt end at være generalister, der kan lidt af det hele. I dag har de arbejdet sig op til at blive landets førende SoMe-nørder.
Prøv at sætte din annoncekonto og et Excelark foran dem... så skal du se julelys i øjnene og savl i mundvigen!