Co-founder dynamikker

CEO, Firtal Group, Mikkel Salling ,
CEO, Firtal Group, Jesper Hvejsel ,
Co-founder, Team.blue, Stefan Rosenlund
Hvejsel, Salling, Rosenlund
workshop-arena

Tidspunkt: 4. marts 2025 kl. 15.30 - 16.20

Et succesfuldt start-up kræver en god holdsammensætning.
På forskellige stadier og opgaver, kræves forskellige talenter. Det er intenst og til tider hårdt at få luft under vingerne.

I denne workshop dykker vi ned i de menneskelige dynamikker, der kan være altafgørende for, om virksomheden lykkedes. Med udgangspunkt i talentprofiler afdækker vi nogle af de kompetencer, man med fordel skal dække af, på tværs af founder teamet (eller mellem founder og de første ansatte), for at sætte sig op til succes.

Det kræver modenhed at sætte virksomhedens behov før sine egne og anerkende anderledes tænkende, for deres unikke bidrag.

Det kræver også modenhed at ændre på holdet, hvis virkeligheden rammer og man erkender at ikke alle skal være med hele vejen.

Det er vigtigt konstant at sætte de rigtige mennesker foran de rigtige ansvarsområder.

Den der er den rigtige CEO i det tidlige stadie, er det måske ikke senere hen.
Den der er dygtig til at løse komplekse problemstillinger, skal ikke bruge tiden på ledelse, men derimod på eksekvering.

Med den rigtige balance, øges sandsynligheden for, at I kan klare de udfordringer og det mentale pres, som kommer hen ad vejen.

Vi har hands-on erfaring med at bygge teams i virksomheder, vi selv har stiftet og driftet, lige såvel som vi har erfaringer i at hjælpe med opbygning af teams fra sidelinjen, som investorer i et 2-cifret antal start-ups.

Om Mikkel Salling

CEO, Firtal Group

Mikkel Salling og Jesper Hvejsel stiftede eCommerce gruppen Firtal i 2007 med et banklån på 425.000 kr.

Al udvikling af deres første shop lavede de selv uden at få løn de første to år. Derimod investerede de al indtjening i at vækste forretningen gennem opkøb af en række webshops, som i dag omsætter for næsten en halv milliard kroner. De største webshops i gruppen er Made4men, Helsebixen, Jala Helsekost og Well.

I 2018 solgte de Firtal til Matas for et 3-cifret millionbeløb. I dag varetager de sammen CEO-rollen i Firtal, samtidig med at de investerer hands on tid og penge i eCom forretninger og tools/koncepter rundt omkring driften af eCom platforme.

Investeringerne tæller blandt andet Molly&My, Unoliving, Relewise, Make Influence, Toddle og TalentX.

Om Jesper Hvejsel

CEO, Firtal Group

Jesper Hvejsel stiftede Firtal Group i 2007 med et banklån på 425.000 kr.. Al indtjening investerede i at vækste forretningen gennem opkøb af en række webshops, som i dag er en af danmark største ecommerce virksomheder med over 1 mio aktive kunder og mere end 1.6 mio ordre om året. Du kender måske virksomheden fra Løvens Hule. Firtal blev opkøbt af Matas i 2018.

I dag sidder Jesper som CEO i Firtal Group, hvor han primært arbejder taktisk og strategisk med ecommerce. Derudover er han investor i nogen upcoming e-commerce virksomheder og SaaS startups, blandt andet Molly og my samt Relewise.

Om Stefan Rosenlund

Co-founder, Team.blue

Stefan Rosenlund var 17 år og gik i gymnasiet, da han i 2000 stiftede selskabet, der senere skulle blive til hosting-koncernen Zitcom Group, der talte hosting-brands som Wannafind, ScanNet og UnoEuro (idag simply.com).

Ved udgangen af 2015 blev Zitcom Group opkøbt af den britiske kapitalfond Hg Capital. Købssummen blev ikke oplyst, men ifølge Børsen lå transaktionen på 250 mio. kr.

Selskabet voksede via. organisk vækst og en lang række opkøb, fra 40 til 200 ansatte i løbet af meget få år. Indtil det belgiske hostingselskab Intelligent skubbede HG Capital ud i 2017 i et salg på en værdisætning til 1 mia DKK. I 2019 skiftede koncernen navn til Team.blue, og i samme forbindelse vendte HG Capital tilbage i ejerkredsen.

Efter 22 år sagde Stefan Rosenlund farvel til Team.blue, da han i juli 2022 solgte sine sidste aktier i selskabet - der på daværende tidspunkt beskæftigede 1.800 ansatte med forretning i 16 europæiske lande og blev handlet til en værdisætning på 2,5 mia EURO.