Kan kreativ tænkning redde bundlinjer og menneskeliv?

Tidl. int. salgsdirektør, hummel A/S, Simon Schiølin
Simon Schiølin Seedster
seed-stage

Tidspunkt: 7. marts 2023 kl. 12.00 - 12.50

Glæd jer til det anmelderroste foredrag med én af Danmarks mest entusiastiske og medlevende foredragsholdere på ”slap Seedster-line”

Simon Schiølin, som tidligere er kåret som Årets Unge Erhvervsleder i Danmark – afholder et aldeles medrivende foredrag med afsæt i sportens verden, om ”produktet” der (som udgangspunkt) var intet mindre end usælgeligt – men… På vanvittig vis gennemgik en hidtil uset transformation og nu har fået/får national og international anerkendelse og opmærksomhed!

Få et særdeles spændende indblik i ”kulisserne” bag skabelsen af det koncept/brand som foredragsholderen ellers selv havde kasseret – en helt unik storytelling, bl.a. med inspiration fra den skæve tankegang i danske hummel, hvor Simon Schiølin selv er tidligere mangeårig Int. Salgsdirektør.

Hør også om Herman Sallings oplevelse af månelandingen, mens Martin Luther King, Edison, Einstein, Picasso og Diego Maradona mv. alle udgør en del af det roste foredrag. En case der således tjener som inspiration for ALLE iværksættere/ledere, der beskæftiger sig med: SALG – KOMMUNIKATION/BRANDING & KREATIVITET.

Så glæd jer til en inspirerende og humoristisk fortælling af den dybt passionerede mand bag projektet, der har udvist mod og mandshjerte til at tænkte RIGTIG stort – og i den grad dyrket evnen til tænke på ”KANTEN AF BOKSEN” i hidtil uset grad!

Om Simon Schiølin

Tidl. int. salgsdirektør, hummel A/S

Som blot 13-årig startede den energiske unge Simon Schiølin sit eget sportsfirma. Senere fortsatte han succesfuldt sit sportseventyr som driftig ejer af flere sportsbutikker i Aarhus med fantastisk vækst til følge – butikker som senere blev solgt med stor fortjeneste.

Simon er yderligere et ”produkt” af Dansk Supermarked, der satsede på ham som den yngste chef for mere end 100 ansatte, men han er mest kendt som mangeårig International Salgsdirektør og direktionsmedlem i hummel, hvor han med eksplosiv vækst lagde 9-cifrede tal til omsætningen.

I 2016 startede den yderst kreative forretningsmand for tredje gang egen virksomhed og lever bl.a. i dag som prof. bestyrelsesmedlem, og er en eftertragtet profil, som er engageret i pt. 8 forskellige brancher. Derudover er Simon en yderst populær foredragsholder (SALG – BRANDING & KREATIVITET) og arbejder også løbende sammen med nuværende/tidligere ”Løver” fra Løvens Hule.

Ildsjæl står der også på visitkortet, eftersom 25% af arbejdstiden bevidst er afsat til velgørende arbejde. Dette bl.a. som ambassadør for KidsAid samt stolt stifter og frivillig Sportsdirektør for ”Danmarks mest velgørende fodboldhold”, som rejser jorden rundt og samler penge ind til UNICEF og verdens børn.